| |
|
|
Vores seneste rejse gik
i 2000 til Afrika.
|
Vi havde indkøbt Berta til rejsebrug et
årstid før.
Vi shippede til Cape Town i Sydafrika. Vort mål var at køre hele vejen
hjem til Danmark.
Det lykkedes, idet vi ankom med Berta til hjemmet efter 8 måneder.
Rejsen havde været forholdsvis dyr. Dels fordi vi var gennem mange lande
med omkostninger til visum, vejafgift, men også fordi vi mange steder
havde let adgang til luksus i form af "kendte" fødevarer.
Sydafrika er et fantastisk rejseland. Gode faciliteter og venlige
mennesker. Spændende natur og mange fredelige steder. |
|
Bortset fra Sydafrika bushcampede vi
overalt, dvs. vi slog lejr i naturen.
Syd for ækvator var det mest dyrene som greb os. Ofte så vi ud over
savannen uden at kunne se girafferne som stod i hobetal kun få meter fra
os. Jeg kan blot sige, at vi var ofre for en storslået camouflage.
Nord for Ækvator oplevede vi vort barndoms Afrika, med stammefolk i
smukke dragter med spyd omgivet af dyr og boende i små landsbyer af
runde hytter med tag af blade.
Hjemturen gennem mellemøsten var et spændene kulturelt møde. |
| |
| |
|
|
I 1999 besøgte vi en søn i
Australien.
|
Vores søn René var på udveksling hos en
farmer på en gård mellem Sydney og Melbourne.
Vi 3 kørte i Renés bil i en måned. Vi nåede en bid af den østlige
kyststrækning. |
|
Den måned fik os til at indse, at vi slet
ikke havde set nok af det enorme land.
Vi havde store fordele ved at have en "lokalkendt" med. Vi undgik f.eks.
at falde for "veggimite" i den tro det var en form for nutella. |
| |
|
|
|
|
Lidt ved en tilfældighed fik vi købt en Land
Rover 109 som rejsekøretøj. Det udviklede sig senere til en passion.
Turens mål var "næsten Kina". Vi nåede målet idet vi i Pakistan var
mindre end 20 km fra grænsen til Kina.
Vor rejseplan var noget løs, men som vores nabo sagde: sydpå gennem
Europa til venstre efter München. Det gjorde vi så. |
|
På forhånd var vi noget nervøse for at
skulle gennem Iran. Det havde vi nu ikke behøvet. Vi mødte flinke
mennesker. Tilgangen til "folk med kasketter" var som altid med stor
høflighed og en erkendelse af at de havde magt.
Det kulinariske blev en stor udfordring for os i Indien. Vi gik død i
"pandekagebrød". Det hjalp på humør og helbred, da vi fandt ud af at
spise ved de små spisesteder langs vejene. Og så havde vi en seng hvor
vi kunne få en middagslur. |
| |
|
|
I 1991 gik turen til
USA.
|
|
Vi tog 3 måneders orlov som blev brugt til
en rundrejse gennem 22 af USA´ stater. Mødet med en kultur gennemsyret
af fastfood og drive-in, gav en aha! oplevelse. Jeg forstod pludselig
hvad den store buede genstand var som Fred i Flinstones fik læsset på
bilen - spareribs fra drive-in. |
|
Vi havde René på 13 år med. Kørte rundt i
lejet bil og boede på moteller. Det vi i dag husker bedst er mødet med
det amerikanske bison i Yellowstone National Park i den nordvestlige
stat Wyoming. |